Mobilabonnement Med Fri Tale, Sms Og Data

Mobilforbruget blandt Danmarks befolkning stiger, og vi får bruger mere tale, mere sms og mere data. Det kan dog være svært at navigere rundt i et mobilmarked med mange udbydere, hvis man som forbruger ikke har det største kendskab til de forskellige betegnelser. Derfor har vi skrevet denne guide, der kan gøre dig klogere på, hvad fri tale, fri sms og fri data betyder.

Et mobilabonnement er typisk sat sådan sammen, at du giver et fast beløb for dit abonnement hver måned. Det er forskelligt, hvad der er inkluderet i et mobilabonnement. Det kan være alt lige fra mængden af data, tale, streamingtjenester og så videre. Måske har du endda et mobilabonnement, hvor du både har fri tale, fri SMS og fri data. Det kan dog være lidt svært at finde ud af, hvad der er gældende, når man har “frit” af noget i sit abonnement. Derfor har vi her hos iBoom.dk skrevet en guide, der kan gøre dig lidt klogere på dette.

Gå til sammenligning af mobilabonnementer   

Fri data

I dag er priserne på mobilabonnementer meget bundet op på, hvor meget data, der er med. Selvom fri data på mange måder lyder attraktivt, er det faktisk de færreste danskere, der reelt set har brug for dette. Alligevel kan det dog være rart at vide lidt mere om fri data.

Blandt mobilselskaberne i Danmark, er der en øvre grænse for, hvor meget data man kan bruge. Denne er forskellig fra udbyder til udbyder. Dette betyder dog også, at selvom du har fri data i dit abonnement, så vil der alligevel være en form for loft på, hvor meget du kan bruge. Denne grænse er dog sat så højt, at der virkelig skal meget til for at bruge så meget data. Det vil for de fleste kun være muligt at opnå denne, hvis man for eksempel internetdeler fra sin mobil til flere enheder hver eneste dag. Bare fordi du overskrider grænsen, betyder det ikke, at du skal undlade data. Hastigheden bliver i stedet sat markant ned.

Mange tror, at fordi de har fri data i deres mobilabonnement i Danmark, så er dette også inkluderet i udlandet. Sådan er det dog langt fra. Det kan nemlig blive en dyr omgang, hvis du bruger meget data i udlandet, hvor du er nødsaget til at trække på en forbindelse fra en satelit. Priser for dette kan ende i helt op til 100 kroner pr. hentet MB. Det kan altså hurtigt blive dyrt. Ligesom det er muligt at få et mobilabonnement med fri data, kan du også være heldig at finde et mobilabonnement uden data.

Fri SMS

Der er i langt de fleste mobilabonnementer i dag inkluderet fri SMS. Dette skyldes at det, der i dag udgører prisen på et abonnement i høj grad er mængden af tale og data. Noget mange ikke er klar over er faktisk, at en sms er en slags overskydende produkt ved teleselskaberne. Når du sender en sms, vil denne nemlig komme bagest i køen, hvor opkald vil komme først. Er den sendemast, der skal bruges fuld af opkald, vil der være lidt forsinkelse på SMS’en. Din SMS vil her efter blive afsendt, når der igen er ledig plads på masten. Det er dog i yderst sjældne tilfælde, at du vil komme til at mærke noget til dette.

Ligesom med data, så tror mange, at fordi man har fri sms i Danmark, så er dette også gældende i udlandet. Det er det dog bestemt ikke. Der er dog begyndt at være inkluderet udlandstelefoni i flere og flere abonnementer fra teleudbyderne, og sender du mange sms fra eller til udlandet, kan du med fordel overveje sådan et mobilabonnement. Vil du blot betale en sum ekstra per sms, kan du se priserne på din udbyders hjemmeside. De vil ofte variere alt efter, hvor du befinder dig i verden. Det skal dog siges, at det er blevet markant billigere de sidste år.

Som ved fri data, er der også en øvre grænse for, hvor mange SMS’er, du kan sende ud. Den er dog så høj, at det kun ville kunne lade sig gøre at nå denne, hvis du systematisk sendte sms’er ud fra for eksempel en computer. Dette er dog ikke noget, du skal bekymre dig om, og du kan derfor bare SMS’e løs med dit telefonabonnement med fri sms.

Indholdstakserede sms’er er en sms du kan sende i forbindelse med en konkurrence. Det er sjældent gratis at sende dem, og derfor er de heller ikke gratis i dit abonnement, selvom du har fri SMS.

Fri tale

Flere og flere abonnementer indeholder fri tale. Der er dog ofte en lille krølle på disse abonnementer, og det er, at det ikke gælder til alle telefonnumre. Det koster for eksempel penge at ringe op til numre, der begynder med 90 og 70, der ofte er numre til læger, bredbåndsudbydere og telefonselskaber. Derfor kan der godt forekomme en opkrævning oven i dit fri tale mobilabonnement, hvis du ringer op til disse numre. Du kan hos dit teleselskab altid få information om, hvis nogle numre ikke er med i dit fri tale abonnement.

Det er desuden heller ikke helt gratis at lave opkald til udlandet. Uanset om det er til eller fra Danmark, så koster det altid et beløb at foretage opkald til eller fra udlandet. Der er dog i flere og flere abonnementer begyndt at være inkluderet udlandstelefoni, og det kan altså være en fordel at benytte sig af, hvis du ringer til eller modtager mange opkald fra udlandet. Ringer du dog op til en dansk mobiltelefon i udlandet, så er det ikke dig, der betaler ekstra for dit opkald. Det er i stedet personen, der modtager opkaldet, der gør dette.

Gå til sammenligning af mobilabonnementer